Afdelingen er beliggende to steder i Nysted. Ny Østergade, som er i hjertet af Nysted og Hvedevænget, som er i udkanten. Afdelingen består af 39 boliger, hovedsageligt rækkehuse med terrasser/haver, dog er der 8 boliger i Hvedevænget, som er bygget i et punkthus, disse har store altaner.
Nysted er en af Danmarks mest velbevarede købstæder. Det gamle bymiljø er bevaret med adskillige bindingsværkshuse og ældre bygninger i det gamle bykvarter, der centrerer sig om den gotiske kirke, Nysted Kirke. Den lille by har et hyggeligt havnemiljø i lystbådehavnen, der hver sommer besøges af mange turister og lystsejlere fra ind- og udland. Der er skov og vand tæt på.
Ny Østergade er fra 2003 og Hvedevænget er bygget i 2004.Der er knapt 17 kilometer til Nykøbing Falster, 19 km til Sakskøbing, knapt 24 km til Maribo, 25 km til Rødby og godt 48 kilometer til Nakskov. I Nysted finder man dog alt, hvad man har behov for i hverdagen. Der er gode indkøbsmuligheder. Netto, Dagli Brugsen, slagter, bager og gode gårdbutikker i omegnen. Desuden er der lægehus, skole, hal og busforbindelser.
Boligerne i Ny Østergade har en 15 m2 stor terrasse og et 3 m2 stor træskur. Parkering er placeret tæt op ad husene.
1-plans boligerne i Hvedevænget er med haver, hvor boligerne i punkthusene er med altaner.
Boligerne er alle indrettet med moderne bekvemmeligheder - ovn, komfur og emhætte samt forberedt for vaske- og opvaskemaskine. Køle/fryseskab skal man selv installere.
Opvarmning er fjernvarme som afregnes direkte til fjernvarmeværk.
Det er i afdelingen vedtaget, at der må holdes enten en hund eller en kat.
Oplev Lolland Falster
https://www.visitlolland-falster.dk/turist/highlights/taet-paa-oversigt